Om Center For Ludomani

Center for Ludomani har siden 1992 været engageret i behandlingstilbud til spilleafhængige (ludomane) personer, deres familier og nærmeste pårørende.

Vi har gennem årene opnået stor erfaring med behandling for ludomani og Centret er i dag Nordens største institution inden for dette område, der omfatter såvel behandling, information/formidling og forskning.

Center for Ludomani består af en hovedafdeling i Odense, hvor der er tilknyttet to afdelinger i henholdsvis København og Århus. Alle tre steder er centralt beliggende og let tilgængelige: Center for Ludomani i Odense er beliggende tæt på Banegårdscentret og det gamle H.C. Andersen kvarter, Afdeling for Ludomani i København ligger umiddelbart op til Rådhuspladsen og Strøget og Afdeling for Ludomani i Århus ligger tæt på Kloster Torv og Vor Frue Kirke. 

 

Center for Ludomani i Århus indskrænker behandlingsaktiviteterne for indeværende år af økonomiske årsager.

Centret vil imidlertid fortsat påse, at der er behandlingstilbud.

 

Nærmere oplysning herom kan fås ved kontakt til vores hovednummer: 63 11 18 10

 


Vore behandlingstilbud omfatter aktuelt:

  • Individuelle behandlingssamtaler
  • 14-dages behandlingskurser, hvor man opholder sig på Center for Ludomani i Odense
  • Strukturerede ambulante behandlingsforløb
  • Dagbehandlingskurser (8 aftener fra klokken 17.00 – 20.00)
  • Længerevarende follow-up forløb
  • Kursustilbud til pårørende (én til to gange mdl.) strækkende sig oven en dag
  • Støttegrupper én gang ugentlig
  • Informationsmøder

Det gælder for ovennævnte behandlingstilbud, at disse er gratis.
Der kræves ingen officiel henvisning. Enhver kan henvende sig telefonisk, via mail eller brev.